Hvalpsund Familie Camping

Udgivet af Redaktionen den

Hvalpsund Familie Camping ligger i Lounshalvøens smukke natur, direkte til Limfjorden, midtvejs mellem Viborg og Løgstør. Hvalpsund er en lille by i god udvikling. Inden for de sidste år har byen fået golfbane og en put & take sø. Byen har også flere gode spisesteder, lige fra fast food til gourmetrestaurant.

På pladsen er der swimmingpool med 2 opvarmede bassiner. Et soppebassin til de mindste og for de større et bassin med rutchebane og boblezone.

Campingpladsens legeplads er lettere opdelt, så tilbudene til de mindste er i den ene ende og til de større i den anden.

Selvom pladsen har mange muligheder for aktiviteter, er der også steder med plads til afslapning, fordybelse, fred og ro.