Sorø Camping

Udgivet af Redaktionen den

Sorø Camping er en campingplads i naturskønne omgivelser – direkte ned til Pedersborg Sø, og med kun 1,5 km til Sorø Bymidte med et bredtfavnende handelsliv. En plads med ro og atmosfære, krydret med muligheder for ‘børn i alle aldre’. Campingpladsen er et familieforetagende, hvor nærvær og hygge er nøgleordene.

Midt på campingpladsen ligger den imponerende hoppepude. Den store hoppepude er altid et hit hos børnene. Uanset alder er det altid sjov at afprøve sine akrobatiske evner. Derudover er der bordtennis, bordfodbold, mooncars, blandede brætspil, og et mindre bibliotek til fri afbenyttelse.

For børn i alle aldre, er snobrødsbagning en aktivitet der altid vil være populær, så det tilbyder pladsen også.

Pladsen har deres helt specielle børnevenlige geder. De går og hygger sig i en kæmpe dyrefold sammen med 4 ligeså specielle hængebugsvin. Gederne kommer fra vinterferie omkring påske, og her forventes 6-8 små nye gedekid. Der er fri adgang i dyrefolden, men dyrernes hus er ikke for mennesker.