Svinkløv Camping

Udgivet af Redaktionen den

Svinkløv Camping er en rolig og hyggelig trestjernet familie- og naturcampingplads beliggende i et enestående naturskønt område ved Jammerbugten mellem Aalborg og Thisted i Nordjylland. Campingpladsen ligger ikke langt fra Danmarks første nationalpark – Nationalpark Thy – der åbnede i 2008. For naturelskere er Svinkløv Camping det rette valg for afstressende ferie- og fridage midt i naturen og langt fra urolige turistcentre. Svinkløv Camping er samtidigt et godt udgangspunkt for udflugter og oplevelser i Nordjylland.

Campingpladsen har alle nødvendige faciliteter for et behageligt ophold, f.eks. to servicebygninger – heraf én bygget i 2001 – familierum, handicaprum, børnebad, puslerum, møntvaskeri, køkkener, fiskekøkken, opholdsstue, TV-stue, trådløs internet, velassorteret butik, tre legepladser, tovbane, to hoppepuder, trampolin, boldbane, petanquebane, beachvolley samt bål- og grillhytte.

Åben: april-september.